Vild Hede

Denne tur er en vandretur, der går gennem det spændende landskab øst for Ribe.
Du skal være klar på at vandre mindst 5 km i kuperet terræn. Vi kommer forbi nogle af de gode hugormelokaliteter i området og undervejs er der en god chance for at møde fugle med banditmasker og 
dansefjer - så husk kikkert og kamera. I det tidlige forår vil de første forårsfugle helt sikkert give turen et herligt lydtapet - og vi skal selvfølgelig prøve kræfter med de fuglestemmer vi hører i området. Senere på sommeren er der fokus på insektlivet og hedens særlige dyreliv.
Varighed: Min. 2 timer (mulighed for forlængelse)
Forår/sommer